Mor til 11-årig skoleelev: - Rystende, når drab kommer så tæt på
Mor til 11-årig skoleelev valgte at følge sin datter i skole mandag, når der nu var så meget politi nær skolen i Frederikshavn
Opdateret kl. 13:43
Drabet på en 36-årig mand skete i en privat bolig på Buhlvej lige overfor Frydenstrandskolen i Frederikshavn. Det betød, at politiet var massivt til stede - også lige på det tidspunkt, hvor eleverne mandag morgen mødte ind til dagens skolegang.
Christina Frimer afleverede kort før klokken 08 sin 11-årige datter Malou, der går i 4. klasse på Frydenstrandskolen.
Hun havde hørt om drabet på forhånd, da hun via SMS var blevet orienteret om drabet.
Christina Frimer, der er selvstændig, har mulighed for at følge sin datter i skole, og netop i dag føltes det rigtigst at gøre det, mener moderen.
Christina Frimer vendte her til morgen situationen med sin datter, så datteren var klar over, hvorfor der var så meget politi lige ved skolen.
- Det er rystende, når et drab pludselig kommer så tæt på ens hverdag, og Malou var også lidt rystet over drabet. Men hun tog det dog pænt - og ovenpå sager med piger involveret beroligede det trods alt min datter lidt, da hun fik at vide, at der var tale om voksne, der var indblandet i sagen. Men det er selvfølgelig tragisk, når den slags sker, understreger Christina Frimer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.