Barnløshed

Nanas historie om barnløshed vakte opsigt. I dag har hun skabt sig et andet liv

I efteråret 2022 udgav Nana Hyllested en selvbiografi om adskillige års kamp for at blive gravid. Biografien satte gang i en national debat om ens ret til at få hjælp til at blive gravid med Nana som ivrig deltager - men Nana har i dag accepteret, at hun aldrig bliver mor.

Nana Hyllested havde nogle særdeles hårde år under forsøget på at blive gravid. Den drøm er nu væk. Til gengæld har tomrummet givet plads til nye drømme.
Nana Hyllested havde nogle særdeles hårde år under forsøget på at blive gravid. Den drøm er nu væk. Til gengæld har tomrummet givet plads til nye drømme. Foto: Lars Pauli

Det vakte national opsigt, da Nana Hyllested i efteråret 2022 udgav bogen "Nul" - en meget personlig beskrivelse af hendes forgæves kamp for at blive gravid med sin mand. Først på den naturlige måde, siden med hjælp fra sæddonorer og gennem hormonbehandling.

I bogen beskriver Nana Hyllested detaljeret sine tanker, sine op- og nedture og stigende frustrationer, både over den manglende graviditet og over den utilstrækkelige hjælp, som samfundet efter hendes mening tilbyder ufrivilligt barnløse. Og reaktionerne kom prompte med deltagelse i Go'morgen Danmark, artikler i forskellige uge- og dagblade og kronikker fra hendes egen hånd.

- Jeg er blevet meget grådlabil efter mit forløb ... smuk musik, en filmscene eller en rørende tekst sætter ofte gang i tårerne. Og det gør egentlig ikke noget. I begyndelsen syntes jeg det var pinligt, men nu synes jeg, at det er smukt, at kunst på den måde kan sætte gang i følelserne, siger Nana Hyllested om noget, som mange, der psykisk har været ude i tovene, oplever. Foto: Lars Pauli

- Jeg har sat skub i en vigtig debat, og det føles rigtig godt. Det er jo ikke kun mit personlige problem, at jeg ikke kan få børn. Der er flere og flere, som står i problematikken, og på et tidspunkt bliver det jo et samfundsmæssigt problem at vores fertilitet falder. Det er noget, vi bliver tvunget til at tage mere seriøst - både omkring forskning og med de tilbud, vi giver ufrivilligt barnløse, siger Nana Hyllested.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden