Camping

Nordjysk campingplads finder vej på stor hitliste

Award 2024 netop uddelt af stort camping-site

Arkivfoto

SKAGEN: Det store camping-site camping.info med base i Tyskland har netop uddelt sin Award 2024 til de 100 bedste campingpladser i Europa.

Hitlisterne er udarbejdet på basis af evalueringer og anmeldelser fra campisterne, og på toppen er Campingpark Kühlungsborn i Tyskland placeret.

De 10 bedste pladser ifølge camping.info
  • 1. Campingpark Kühlungsborn - Tyskland
  • 2. Camping Sonnenland Lutzmannsburg - Østrig
  • 3. Natürlich Hell. - Østrig
  • 4. Camp MondSeeLand - Østrig
  • 5. Luxury Camping Schlosshof - Italien
  • 6. Rosenfelder Strand Ostsee Camping - Tyskland
  • 7. Camping Gloria Vallis - Italien
  • 8. Grubhof - Østrig
  • 9. Ostseecamping Familie Heide - Tyskland
  • 10. Camping Brunner am See - Østrig
Camping.info

Men camping-sitet uddeler også anerkendelse til de bedste pladser i 10 lande, der ikke optræder på den første hitliste - og her er der et skulderklap til en nordjysk plads.

Camping.info udnævner nemlig Skiveren Camping ved Skagen som den bedste plads i Danmark.

De bedste i 10 øvrige lande
  • De mest populære campingpladser i de 10 lande, der ikke er repræsenteret på top 100:
  • Bosnien-Hercegovina: Auto Camp Green Park, Mostar
  • Kroatien: Olea Camping, Novalja
  • Danmark: Skiveren Camping, Aalbæk
  • Frankrig: Camping de Riquewihr, Alsace
  • Grækenland: Camping Gythion Bay, Gythion
  • Holland: Camping de Harmienehoeve, Gelderland
  • Polen: Camping "Pod Brzozami" - Under the birch trees, West Pomerania
  • Slovenien: Camping Plana & Bar 66, Pivka
  • Spanien: Camping Benisol, Valencia
  • Sverige: Långsjön Stugor & Camping AB, Ankarsrum
Camping.info

Skiveren Camping er den eneste 4,5-stjernede campingplads i Skagensområdet, og her er der plads til 595 standpladser og 27 hytter.

Hitlisterne fra camping.info skulle ifølge en pressemeddelelse være udarbejdet på basis af 135.000 anmeldelser.

Gå til relaterede emner

Forsiden