Nu igen: Politiet efterlyser to tricktyve
Politiet efterlyser endnu engang to tricktyve, der har været på spil hele fem gange i løbet af onsdag
Opdateret kl. 21:36
Nordjylland Politi efterlyser to tricktyve, der har været på spil fem gange i Skagen, Sæby og Agersted.
Tricktyvenes fremgangsmåde er, at den ene mand ringer til en borger og får vedkommende til at udlevere dankort og kode til den anden mand, der ankommer til bopælen for at hente kortet og kode. Herefter bliver der hævet betragtelige beløb på kortene.
- Det er det modus vi ser tit i forhold til tricktyverier, siger Ole Buus, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi.
Der er tale om to dansktalende mænd.
Det er sparsomt, hvad man ved om de to gerningsmænd, andet end at de begge taler dansk.
Personen der henter dankortet beskrives som værende mellem 20 og 35 år gammel, mørkt og kort hår, almindelig af bygning, 180-190 centimeter høj, og så er han velklædt.
I sidste uge eftersøgte Nordjyllands Politi også to tricktyve, der havde været på spil i Skagen og Hjørring.
- Det kan ikke udelukkes, at det er de samme, da det også er samme modus og område, siger Ole Buus.
Hvis du har oplysninger i sagen om de to tricktyve, kan du kontakte Nordjyllands Politi på 1-1-4.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.