Plejehjem i Skagen ramt af corona - flere beboere skal isoleres
Fem beboere isoleres i egen bolig, indtil negativt testsvar forelægger
En medarbejder på Plejecenter Ankermedet i Skagen er konstateret smittet med covid-19. Det oplyser Frederikshavn Kommune på sin hjemmeside.
Fem beboere er identificeret som nære kontakter og isoleres i egen bolig, indtil negativt testsvar forelægger.
Tre medarbejdere er identificeret som nære kontakter og er sendt til test jævnfør gældende retningslinjer.
Beboerne og deres pårørende er orienteret. Medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentrene testes som led i den systematiske testindsats i uge 1.
Der testes fast herefter hver 2. uge, indtil Frederikshavn Kommune igen har incidenstal på under 20, og dermed er under den såkaldte bekymringsgrænse. I øjeblikket ligger incidenstallet på 247.
Incidenstal betyder smittede pr. 100.000 indbyggere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.