Tyverier

Politiet har ny melding efter grove tyverier

Mand fængslet efter stribe af tricktyverier fra ældre

Så gik den ikke længere. Manden blev anholdt fredag aften.
Så gik den ikke længere. Manden blev anholdt fredag aften. Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 14:46

Efter en stribe tricktyverier mod ældre i Vendsyssel mener Nordjyllands Politi, at de nu har fået et afgørende gennembrud i efterforskningen.

Fredag aften blev en 48-årig mand anholdt på en beværtning i Frederikshavn, og han blev lørdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

"Hjælp" var det stik modsatte

Politiet sigter ham for tricktyverier mod seks ældre borgere - tre i Brønderslev, to i Skagen og en i Ålbæk.

I alle seks tilfælde har gerningsmanden snydt ældre borgere ved at hævde, at han kom for at hjælpe dem, da der havde været flere tyverier i området. Men i stedet for at hjælpe, forsøgte manden at stjæle fra de ældre - og det lykkedes i flere tilfælde.

Gik efter ældre og svage

- Der er tale om kriminalitet, hvor man målrettet er gået efter ældre og svage mennesker. Det er groft og giver utryghed blandt borgere, siger Peter Skovbak.

Netop fordi gerningsmanden snød sig ind hos de ældre, betragtes det som indbrud, forklarer han.

Grundlovsforhøret ved Retten i Aalborg foregik bag lukkede døre af hensyn til efterforskningen.

Politiet kan p.t. ikke oplyse, hvordan den 48-årige forholder sig til sigtelsen. Han er tidligere kendt for lignende kriminalitet, ifølge Peter Skovbak.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden