Skagen Rooftop melder, at de er klar til snart at åbne - her er datoen
Den nye restaurant på toppen af havnen i Skagen åbner om en uges tid

privat privat
SKAGEN:Med en tagterrasse på 550 kvadratmeter med udsigt over havnen og Kattegat bliver Skagen en oplevelse rigere med Skagen Rooftop. Store parasoller, en udendørs bar og gode stole skaber et spændende miljø i fem-seks meters højde. Alt omkranset af et glasværn med svag belysning om aftenen. Kom selv og se torsdag 23. juni, hvor Skagen Rooftop åbner med et brag med fri bar fra kl. 16.00-18.00.
Det skriver medejer Ole Rimmen i en pressemeddelelse.
Den nye attraktion, Skagen Rooftop på Nordkajen, er en restaurant og bar.
Udover den store tagterrasse er der mod nord en restaurant og en bar på tilsammen 450 kvadratmeter.
Skagen Rooftop lægger også op til - udenfor sæsonen - at være ramme om bryllupper, konfirmationer, events, selskaber, receptioner, etc.
- Med Skagen Rooftop har vi skabt et nyt samlingspunkt på havnen for både skawboere og turister. Skagen Rooftop er med sin størrelse og attraktive beliggenhed en tagterrasse, restaurant og bar, som skiller sig ud fra alle andre virksomheder i branchen i Skagen, siger medejer Ole Rimmen.
Køkkenchef på Skagen Rooftop er Anders Rex, som tidligere har haft ledende stillinger på bl.a. Ruths Hotel, Brøndums Hotel og Mortens Kro i Aalborg.
En bar/lounge mod sydvest, med et godt kik mod solnedgangen over Den Svenske Sømandskirke, giver muligheder for en tid til fordybelse over det gode liv i Skagen.
- Vores nye bar manager, forfatteren og øleksperten Christian Andersen, serverer, hvad hjertet begærer, lover Ole Rimmen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.