Sindal

Fredning af pakhus skal ophæves

Kulturstyrelsen synes ikke den røde bygning på Pakhustorvet i Sindal har national værdi som fredet bygning

Kulturstyrelsen vil ophæve fredningen af Det røde Pakhus på Pakhustorvet. Foto:

Kulturstyrelsen vil ophæve fredningen af Det røde Pakhus på Pakhustorvet. Foto:

SINDAL:Kulturstyrelsen vil ophæve fredningen af Pakhustorvet 1-3 og fremover kategorisere den markante røde bygning som bevaringsværdig.

- Bygningen har ikke længere den tilstand, der gør at den på nationalt niveau har en værdi som fredet bygning. Det er helheden i sit eksteriør, der gør vi vil søge at ophæve fredningen, siger mag. art Nanna Secher Larsen, Kulturstyrelsen.

Derfor har hun sendt en orientering til den markante bygnings ejer og Hjørring Kommune om det styrelsen er i gang med.

Som første skridt til at ophæve fredningen er Kulturstyrelsen ved at hente en udtalelse fra Det Særlige Bygningssyn.

- Siger det nej, så er så gør vi ikke mere. Siger bygningssynet ja vil der efterfølgende blive en høring på tre måneder, hvor ejeren og Hjørring Kommune kan komme medindsigelser, oplyser Nanna Secher Larsen.

En eventuel høring vil blive offentliggjort på Kulturstyrelsens hjemmeside.

- Der er lavet en lovændring, så høringer om ophævelser af fredning ikke længere annonceres lokalt. Desværre. Jeg vil råde til at holde øje med hjemmesiden, understreger hun.

Styrelsens første skridt til at ophæve fredningen sker efter at Nanna Secher Larsen har været rundt i Hjørring Kommune for at besigtige de fredede bygninger i kommunen, og bygningen i midten af Sindal er eneste, som ikke længere skal være fredet.

- Det er vi meget imod. Der er ikke ret mange fredede bygninger i Hjørring Kommune, og i Sindal er der kun to bygninger, posthuset og pakhuset, siger byrådsmedlem Peter Duetoft (S), som selv er lejer i den knap 100 år gamle bygning.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst