Frikadeller og grin med Gud

TRYK 16 - Medieklummen har installeret sig med te og fjernbetjening foran skærmen. Sker der overhovedet noget spændende inde i kassen?

Er tv i virkeligheden ikke stærkt fordummende? Spørgsmålet dukker jo af og til op i samfundsdebatten, lige som dengang i 60'erne hvor ansvarsfulde bibliotekarer og bekymrede folkeskolelærere nok mente at vide, at overdreven læsning af tegneserier og kulørte knaldromaner automatisk førte til kriminalitet, vold og seksuel løssluppenhed. Og så var der den der tarvelige musik - rock'n'roll. Nej, må vi så bede om Bach og Brahms, der ikke i samme grad fristede til sex og babyfremstilling på Folkevognboblens bagsæde. Men tilbage til tv. Forsynet med te i koppen og remoten i hånden satte deres nedsænkede tv-sofa-reporter sig for at undersøge fænomenet med tilfældig zappen rundt. Bliver du dum af at se tv? Præmissen var, at det skulle ikke tage mere end 15- 20 sekunder for at fange opmærksomheden ellers var det hurtigt videre. Og hvad så jeg så? Putins valgsejr - eller rettere valgsvindel også kendt som kontrolleret demokrati. I Italien er det slut med at få regningen på papirsdugen, og der er forståelse for, at det skal være slut med sorte penge. Selv om en italiensk restauratør sammenlignede statslig kontrol med at få en lussing af læreren, når du ikke har lavet dine lektier. OG HOV SÅ blev det pludselig interessant på TV 2. Vi vader jo rundt i madprogrammer herhjemme, brødrene Price, Jamie Oliver, Gordon Ramsay og Anne Mad, og du skulle jo så tro, at der var god gang i den højere kogekunst rundt om i danske kødgryder. Men nej. En helt ny undersøgelse viste såmænd, at topscorerne på aftenmadstallerken til hverdag var: Frikadeller, kødsovs med pasta og kylling - gerne med ris. Og selv om butikskæden Netto nu havde sat et større indsamlingsarbejde i gang blandt kunderne, der skulle aflevere deres bedste opskrifter og forslag til forbedringer - også af de ovennævnte retter, så ser det ikke ud til, at dellerne sådan er lige at få has på. På førstepladsen altså. For som en fortravlet mor med spædbarn på hoften og mindreårig pode løbende omkring fødder midt i ulvetimens madlavningskaos udtrykte det: - Det skal jo smage, som det plejer, ellers vil børnene ikke spise det. TV3+ fik ikke engang 15 sekunder. Heldigvis kender vi mennesker ikke vores udløbsdato. Den står et hemmeligt sted og ikke i toppen som på mælkekartonen, og hvis der er noget, jeg hader, er det kanalens evindeligt gentagne reklameblokke for totalt ligegyldige produkter, mobiltjenester med videre. Hvornår skal jeg dø? Jeg ved det ikke, men det skal helst ikke være midt i en tv-reklame. ZAP. OG SÅ ramlede remoten ind i klogekanalen DR 2s kække, brintafblegede Tintin hårs-journalist, den begejstret-kritiske Ane Cortzen, der hver mandag aften i "TV!TV!TV!" tager pulsen på tv, anmelder, forklarer og giver os baggrund for bedre at forstår, hvad det er, der foregår derinde i flimmeruniverset. Denne gang handlede det blandt om det danske frisind. Det at vi har så meget videre grænser for, hvad der er tilladt at vise på tv herhjemme i forholdt til eksempelvis USA, hvor advarselsskiltet "Parental Advisory Explicit Content" og selvcensuren har langt bedre levevilkår end herhjemme. Og det var der såmænd indkaldt en amerikansk professor til at udlægge og forklare. Og han mente, at vort frisind havde rod i, at vi var en ensartet stamme. Indvandringen - altså af de fremmede - var minimal, og de udgør stadig et forsvindende mindretal, måske 5 procent af befolkningen, og derfor var det simpelthen sværere at træde nogen over tæerne i forhold til USA, der om noget er multikulturelt, etnisk og religiøst. Og hvor det derfor også er nemmere at fornærme en eller anden minoritet. Vi danskere tror simpelthen på, at vi kan gøre grin med hvad som helst. Humor er Gud, kunne du også sige. MEGET PASSENDE GLED programmet herefter over i anmeldelse af programmet "Grin med Gud, hvor standup-komiker Omar Mazouk på skift kigger indenfor hos forskellige religiøse bevægelser, jøder, Asa-troende hedninger, buddhister og senest hinduister for at sætte sig ind i, hvad den enkelte religion indeholder. For dernæst at omsætte sin viden og indsigt til et muntert standup-show, der gerne skulle få tilhørerne til at grine . Det går nogen gange eller rettere ofte lidt trægt. Høflige grin som akkompagnement til vitser, der ofte er blødere i sværen end flæskesvær langt over sidste salgsdato. Men sidst jeg så ham - det er hver onsdag kl. 20 - lærte jeg dog en ting om hinduismen, der har næsten lige så mange guder, som der er stjerner på en frostklar nattehimmel. Det bærende hoveddogme er, at Gud er kærlighed. Så lad mig konkludere efter en lille times rundering på kanalerne: Så fordummende igen er tv altså heller ikke. For hvad fik jeg lært? Frikadeller er godt, og "TV!TV!TV!" er næsten lige så godt, og måske allervigtigst Gud er kærlighed. Det er da ikke så ringe et resultat af en zappetur en mandag aften. Og reklameblokke - de må være kommet for at dø!

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden