Frimærkets Dag i City Syd
Når der skal holdes Frimærkets Dag i Aalborg-området er der fælles fodslag mellem tre nordjyske klubber, og dagen holdes allerede lørdag 18. februar, en uge tidligere end andre steder i landet.
De tre klubber, der har fælles stand på Centertorvet i Aalborg Storcenter i City Syd, er Støvring Frimærkeklub, Aalborg Philatelistklub og Aalborg-Nørresundby Frimærkeklub.
På standen står klubbernes medlemmer parat til at fortælle om deres hobby og sælge frimærkeprodukter fra kl. 10-16.
Her kan man købe de nyeste danske frimærker fra januar og få afstemplet med Post-Aalborg stemplet.
Også ældre udgivelser er til salg og særlige postkort.
Frimærkets Dag arrangeres af Dansk Filatelist Forbund, PostNord Frimærker Danmark og i år 18 lokale frimærkeklubber.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.