Anerkendt restaurant går nye veje: Omfavner langbord og fællesskab
Restauranten VesterØL blev berømt langt ud over Læsøs grænser for dens mad og kompromisløse stil. Nu er navnet lagt i graven, og fra asken er restaurant Sola opstået med et helt nyt koncept
Opdateret 20. februar 2025 kl. 16:26
Arven efter VesterØL, Læsøs prisvindende restaurant gennem flere år, er tung og til tider garanteret også bøvlet at håndtere.
VesterØLs kompromisløse mad i fantasifulde omgivelser fortjente hver og en af de mange stjerner, der blev den tildelt gennem de cirka otte år, restauranten eksisterede.
Men hvordan kommer man efter en succes så stor, at man sjældent har set lignende på Læsø?
Det var spørgsmålet, der stod og dirrede i luften under den blomsterfyldte loftdekoration over Solas store fællesbord onsdag aften.
Her blev navnet VesterØL nemlig helt officielt skiftet ud med det nye navn Sola.
Og lad det være sagt med det samme:
Hvis ånden fra Thomas Wetle Andersen, den nu tidligere medejer af VesterØL og en umanerlig dygtig kok, har hængt over restauranten på havnekanten i Vesterø den seneste tid, så forlod den på en ukarakteristisk rolig facon Sola på premieredagen for det nye koncept.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.