Ejere af hypet aarhusiansk pizzeria har fundet magien i Nordjylland

MELLEM JØLBY: Det er her, de skal blive gamle sammen.

Når forfatter og fotograf Jakob Kristian Sørensen og manuskriptforfatter Stine Ilona Ejlertzen engang er klar til at lægge Aarhus og det travle arbejdsliv som restauratører på deres prisvindende pizzeria Il Locale bag sig, bliver det Mors, der skal danne rammen om deres tredje alder.

På kogepladen i det lille køkken i rødstenshuset fra 1910 står den italienske mokkakande og snurrer. Huset bærer præg af mange originale detaljer, fra det smukt patinerede murstensgulv i bryggerset, til de sirligt snedkererede dørkarme, malet i autentiske almue-farver.

Udenfor stuevinduet rusker vinden i de gamle træer og bruser henover det efterhånden langhårede græs. Turene med plæneklipperen bliver lidt færre for tiden.

- Vi har total højsæson i restauranten lige nu og er ved at forberede vores madbod på Northside (Festival, red.). Men når vi så, midt i alt det hektiske, får brug for at være sammen som familie, tager vi til Mors, fortæller Jakob.

Rent undtagelsesvist har sønnen Lucca sat sig i stuen med sin iPad, mens mor og far bliver interviewet. Som udgangspunkt er her skærmfrit, og fokus ligger på at gøre ting sammen som familie - hvad end, det er at hugge brænde til brændeovnen, bage boller eller bygge huler.

Huset, der er indrettet af Stine, har mange originale detaljer - for eksempel de flotte dørkarme, udskåret og malet i gammel almuestil. Foto: Bo Lehm

Det var Stine, der "opdagede" Mors for godt 15 år siden, hvor hun lånte en venindes forældres landsted i Tæbring til et skriveophold. Siden har både hun og Jakob i perioder brugt at tage op til øen, når der har været behov for fordybelse.

- Vi forelskede os i Mors, og det endte med, at vi også i en periode lånte huset til familiebrug som sommerhus, fortæller Stine, og Jakob tilføjer:

- Da jeg skulle skrive min seneste bog, var det svært med disciplinen. Jeg skulle stå for både foto- og tekst, og jeg kunne ikke rigtig få det gjort. Til sidst sagde Stine: "Du skal til Mors. Der er ro." Så aftalte vi, at en uge om måneden i løbet af et halvt år, skulle jeg tage op til Tæbring for at producere. På den måde kom jeg i mål, men jeg tror ikke, det kunne lade sig gøre, hvis ikke Stine havde sendt mig til Mors.

For et par år siden sad Jakob og Stine, som så mange andre danskere i kølvandet på coronapandemien, og surfede boligsider på nettet. Bare for at kigge.

- Vi har altid gjort det med at kigge og lige se, hvad der var på markedet. Men vi har aldrig tænkt, at det var så realistisk, at vi skulle købe noget. Som selvstændige har vi jo en rimelig god økonomi i vores forretning, men derfra og så til at låne flere hundrede tusinder i banken - det troede vi ikke på, siger Jakob.

Buskene rundt omkring i den gamle have byder på en overflod af søde bær om sommeren - nok til, at der kan laves saft, som Jakob og Stine har sat på menukortet på Il Locale. Foto: Bo Lehm

Men som bekendt rækker pengene lidt længere på Mors. Da parret skiftede bank, stødte de på en bankmand, der var med på ideen, og så slog de til og købte det lille landsted ved Øster Jølby Kirke. Her er der højt til himlen, udsigt over grønne vidder og masser af projekter, man til enhver tid kan kaste sig over - hvad end det er oppe, nede, ude eller inde.

- Det er helt vildt. På Mors kan du få en hel bondegård til det samme, som en kolonihave koster i Aarhus, siger Stine og fortsætter:

- Vi låner også tit huset ud til venner, så endnu flere kan komme op og opleve, hvor dejligt der er på Mors. Alle, der kommer herop, er helt blæst bagover.

Husets gamle have er fyldt med krydderurter og bærbuske, som giver en høst i en skala, hvor det er umuligt for familien at spise det hele. Derfor opstod ideen med at bruge for eksempel purløg og løvstikke på pizzaerne, mens de mange bær kunne trylles om til saft, til glæde for gæsterne på Il Locale.

Og på menukortet er der selvsagt klar angivelse af, hvor saften kommer fra.

- Det er også en måde at starte en samtale med gæsterne, og så får vi jo lejlighed til at fortælle om Mors, siger Jakob muntert.

- Mors er magisk. Vi ser Mors som en usleben diamant, som der ikke er ret mange, der har fundet endnu. Her er vildt smukt og stille, og så er morsingboerne simpelthen de rareste mennesker, man kan møde. Der er ingen fordomme, de snakker bare og er rummelige, siger Stine.

- De er helt utroligt hjælpsomme, og vi føler os så godt taget imod. Da vi overtog huset, lå der allerede efter nogle uger en invitation i postkassen til "områdefest", fordi naboerne gerne ville hilse på os. I Aarhus bor vi i sådan et alment boligbyggeri, hvor man skal bo der i tre måneder, før der overhovedet er nogen i opgangen, der hilser på dig, siger Jakob.

Eneste ulempe?

- Det kan tage forfærdelig lang tid at gå en tur i Brugsen i Øster Jølby, fordi man altid møder nogen, man kender, der er klar på en god snak, siger Jakob.

Jakob, Lucca og Stine nyder de små afbræk fra hverdagen, som turene til Mors giver dem. Her er der nemlig tid, ro og rum til at være familie. Foto: Bo Lehm