Ejerne slidt op: Restaurant i ferieby lukker
Søndag er det slut, oplyser indehaverne
Den ligger lige ved rundkørslen i en af Nordjyllands populære sommerbyer.
Og har gennem årene fornøjet en del ganer - både hos lokale og turister.
Men søndag er det slut.
Restauranten Den Fornøjelige i Ålbæk lukker.
Det oplyser indehaverne på Facebook, hvor de blandt andet skriver:
- Trist meddelelse. Vi lukker Den Fornøjelige 30. juni klokken 19.30. Og vi åbner ikke igen!
Hvorfor lukker vi?
- Vi har været udfordrede i år. Der har været sygdom, faldende omsætning og øget konkurrence. Der er brugt utroligt mange timer på at få det hele til at køre, og det har været hårdt, da vi kun har været os tre i forretningen.
- Vi er trætte! Vi ser ikke vores familier, og vi har erkendt, at vi må videre. Vi vil gerne takke alle de skønne, dejlige og tålmodige mennesker, der er kommet i vores forretning. Nye som gamle. Vi kommer til at savne den gode kemi med mange af jer. Der har været mange gode grin. Kærlig hilsen Mette, Renè & Lena.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.