Vejret

Nyd vejret nu: - Det er ikke helt normalt

Det er med at nyde weekenden. For i næste uge begynder det at gå ned ad bakke

Fredagsstemning i det gode vejr på havnefronten i Aalborg.
Fredagsstemning i det gode vejr på havnefronten i Aalborg. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 18:50

Fredagens sol og lune vejr fik mange nordjyder ud og nyde det. Og det bliver en weekend, hvor det snildt kan gentages.

De kommende dage byder nemlig på fortsat flot sensommervejr med tørt og solrigt vejr, ret svage østlige vinde og temperaturer op omkring 20 grader, oplyser DMI.

Og det er med at nyde de udsigter:

- Det er ikke helt normalt med en uge med så flot og sommerligt vejr. Vejrsituationen hele ugen har været det samme med tåge først på dagen, som det grundet årstiden tager lidt længere tid at få brændt af, men så ellers med godt vejr, fortæller Anja Bodholdt, vagthavende hos DMI. Og supplerer:

- Lige nu er der nogle lave skyer langs Kattegatkysten, så helt ude ved vandet er det ikke så godt vejr. Så snart solen går ned, begynder de skyer at løbe ind over land. Så det bliver en nat med skyer, dis og tåge.

- Men i morgen kan vi forvente endnu en flot sensommerdag i det nordjyske. Det gælder også for søndag, så det er med at nyde weekenden. For i næste uge begynder det at gå ned ad bakke. Der vil man i Jylland opleve flere skyer, mere regn og temperaturerne går jævnt nedad i løbet af næste uge, oplyser Anja Bodholdt.

Dagtemperaturen når både lørdag og søndag op mellem 18 og 22 grader.

Det er et højtryk over Skandinavien, der giver det gode vejr, men det svækkes langsomt de kommende dage. Så det flotte sensommervejr synger altså i weekenden på sidste vers.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden