Uheld spærrede motorvejen flere steder
Nordjyllands Politi var ude til færdselsuheld, der "kom som perler på en snor".
Opdateret 08. marts 2023 kl. 05:48
NORDJYLLAND: Vejen var flere steder spejlglatte tirsdag aften på motorvej E45 i Nordjylland.
Det konstaterede vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.
Konklusion kom efter politiet har været ude til tre færdselsuheld på motorvej E45 inden for to timer.
Det første uheld skete kort før klokken 18.00, da chaufføren mistede herredømmet over sin lastbil og gled af kørebanen.
Lastbilen endte på marken ved siden af motorvejen og har brug for hjælp til at blive trukket fri.
Det fik naturligvis betydning for trafikken, hvor man var nødt til at spærre motorvejen, ens lastbilen blev trukket fri.
Klokken 19.32 var det skyld i et solouheld på motorvej E45 ved Fårup syd for Hobro. En billist påkørte et autoværn, da vedkommende mistede herredømmet over sin bil.
Fem minutter senere stødte to biler sammen på motorvej E45 ved Bouet nord for Limfjordstunnellen.
- De to biler påkører hinanden med lav hastighed, og så snurrer de rundt på vejen på grund af glatfører, siger vagtchef.
Motorvejen var kortvarigt spærret, mens redningsmandskabet fik hevet bilerne væk fra vejen.
Der blev lavet omkørsel via til- og frakørslerne.
Der skete ikke personskade i forbindelse med de tre uheld.
- Færdselsuheldene kom lige som perler på en snor, konstaterer vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.