Natur

Frivillig forårsrengøring i det nordjyske

25.000 danskere gjorde frivilligt hovedrent i naturen søndag formiddag

Foto: Michael Bygballe
Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

NORDJYLLAND: En fladmast sodavandsdåse, med rustpletter ligger trådt ned i jord og græs på en indfaldsvej til Uggerhalne. Der har den ligget i lang tid i selskab med flere tomme cigaretpakker, sammenkrøllet papir og grønne flasker spredt i græsset mellem piletræerne i knop og vandet i grøftekanten. Men søndag formiddag tog en dreng affære og lirkede dåsen lås af det indtørrede mudder.

- Der skal ryddes op efter dem, som ikke gider rydde op efter sig selv. For det skal ikke ødelægge vores natur, siger 10-årige Niklas Cardel, der selv bor i Uggerhalne. Han og cirka 25.000 andre danskere satte frivilligt gang i den helt store forårsrengøring af naturen i deres lokalområde. Det udspringer af Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald i naturen, der foregår hvert år i april.

Også i Grindsted, Uggerhalne og omegn hjalp 30 borgerne hinanden med at fjerne skrald fra byernes fællesarealer og indfaldsveje. I løbet af 300 meter begyndte affaldssækkene at veje 10 kilo i Carsten Christensens hånd ved den grønne indfaldsvej til Uggerhalne.

- Jeg ved ikke, om jeg har et decideret ansvar for at affaldet bliver samlet op - men det binder os jo sammen i sådan et lille lokalsamfund, når vi går sammen om at få ryddet op og passe på stedet. Og bagefter skal vi så mødes, grille en pølse og hygge os, siger Carsten Christensen, der bor i Uggerhalne, hvor han driver et landbrug.

I Uggerhalne og Grinsted sad halvdelen af de gule refleksveste på børn, der havde taget arbejdshandskerne på og sprang ind mellem piletræer og rundt i grøfter. - De lærer, at tingene ikke bare sådan foregår, hvis de smider dem fra sig, lyder det fra landmanden. - Det er utroligt, hvad folk kan finde på at smide ud, forsætter Carsten Christensen, der har deltaget flere år i affaldsindsamlingen og har været med til at finde sofaer og computere.

I år var heller ingen undtagelse, når det gælder skøre fund. For udover klassisk affald som dåser, plastikemballage, ødelagte reflekspæle og brædder blev borgerforeningen i Uggerhalne og Grinsted en gammel ødelagt Nilfisk støvsuger rigere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden