Frivillige åbner "Vores kro"

Fredag slog Gjøl Kro, der er renoveret af frivillige gjølboer, dørene op for første gang, siden renoveringen gik i gang, og det trak mange gæster til

9
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

GJØL:Klokken var ikke mange minutter over 14 fredag eftermiddag, før parkeringspladsen foran Gjøl Kro var godt fyldt med biler.

Anledningen var, at kroen inviterede til åbningsfest ovenpå mange uger med renovering.

Det trak folk til, for som Sussi Sørensen, Gjøl, bemærkede:

- Der er jo nærmest ikke den husstand her på Gjøl, der ikke har været blandet ind i renoveringen af kroen.

Hendes egen mand, Jeppe, der er elektriker, har knoklet mange aftener og weekender.

.- Så nu begynder vi også at glæde os til at få vores mænd hjem, sagde hun med et smil.

Søren Petersen, der har været tovholder på projektet, og kroens forpagter, Lotte Buch, var glade og lettede over, at kroen var blevet færdig til tiden.

Lotte Buch fik overrakt en pengegave, som Gjøls borgere havde samlet ind til.

- Den skal bruges til en fin bænk til terrassen, sagde hun.

- Vi skal da have sådan en rigtig sladderbænk.

Hun kunne også glæde sig over, at rygtet om de nyistandsatte festlokaler allerede havde bredt sig, så ordrebogen allerede er begyndt at vokse.

Søren Petersen var i fuld gang med at skænke fadøl bag krostuens nye bar, som hans første gæst Børge Lindgaard mente manglede lidt patina.

- Den skal bare mættes godt med øl, sagde han med et grin.

Noget tyder da også på, at der nok skal ryge nogle øl over bardisken i fremtiden.

- Interessen for kroen er enorm, sagde Søren Petersen, der også har stået for at opdatere kroens facebookgruppe.

- Jeg lagde en video op i går, og den er blevet vist 4000 gange, smilede han.

Også Inger Tilsted Christensen og Lone Kjellerup, gift med Søren Petersen, var godt tilfredse.

- Vi har gjort rent, så nu glæder vi os til at bruge vores nye samlingssted, der er bygget på det fællesskab, vi har her på Gjøl, sagde de.

- Og en havn skal da også have en kro, bemærkede Inger Tilsted Christensen.

- Ja, en "vores kro," sagde Lone Kjellerup.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.