Ildebrand

Frygt for beboere i brændende hus

Heldigvis var der ingen hjemme, da der opstod brand i villa på Elsøvej i Frøslev på Mors

Foto: Bo Lehm
Foto: Bo Lehm

MORS: Et hus på Elsøvej i Frøslev på Mors blev totalt ødelagt indvendig, da der onsdag morgen udbrød brand i huset.

Alarmen lød klokken 05.26.

- Da vi ankom, var vinduerne i hele huset sorte af sod. Og når branden var opstået så tidligt om morgenen, så frygtede vi, at der kunne være personer i huset, så der blev sendt to røgdykkerhold ind for at undersøge, om der skulle være personer inde i huset. Det var der heldigvis ikke, fortæller indsatsleder Rasmus Evald fra Nordjyllands Beredskab i Morsø Kommune.

Der bor angiveligt en enkelt person på adressen, men vedkommende var ved at fraflytte huset.

Indsatslederen havde et fuldt slukningstog fra Station Nykøbing med tre køretøjer og otte brandmænd i aktion, og de fik hurtigt styr på branden.

Rasmus Evald forventede at være færdig med efterslukningen af branden ved 7-tiden.

Brandårsagen er ukendt. Den skal politiets teknikere forsøge at afklare.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden