Frygt for nye havnemastodonter i Sæby

Fem etager er slet ikke sagen

Erik Bach bryder sig ikke om, at en del af havnen i Sæby bebygges i op til fem etager. Hvor skal bådene være om vinteren, spørger han. Foto: Carl Th. Poulsen

Erik Bach bryder sig ikke om, at en del af havnen i Sæby bebygges i op til fem etager. Hvor skal bådene være om vinteren, spørger han. Foto: Carl Th. Poulsen

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Erik Bach er bekymret. Han er formand for Sæby Sejlklub og hans bekymring skyldes nye planer om bebyggelse på Sæby Havn. Frederikshavn Kommune har besluttet at sende et forslag til havneudvidelse og byudvikling sydøst for havnen ud i en for-offentlighedsfase. Ødelægger havnens miljø Forslaget skitserer et boligområde med punkthuse i fem etager på den såkaldte Fabriksgrund med Nordmark Maskinfabriks gamle bygninger. Boligområdet strækker sig imidlertid helt ind på det nuværende havneområde. - Byggeriet vil ødelægge havnens miljø, siger Erik Bach. Dobbelt op Det er ikke første gang, udviklingen på Sæby Havn giver anledning til uenighed. Uenigheden blev til forbitret strid ved entreprenør Børge Juuls opførelse af boliger som ny havnefront. De forandrede dramatisk havnen, hvor kirken som den helt dominerende bygningen har været landkending i århundreder. Børge Juels havnefront er opført i to og en halv etage, - Nu vil man så give lov til at bygge dobbelt så højt, konstaterer Erik Bach. - Det er da grotesk. Han mener, planen er i direkte modstrid med tidligere afgivne løfter om, at nyt byggeri på havnen ikke må være højere end kirken. Kanalby Frederikshavn Kommune har i flere år arbejdet med planer for udvidelse af Sæby Havn. Det forslag, som nu sendes ud til offentlig debat, er blevet betegnet havne-ø modellen. Bebyggelsen på havne-øen er skitseret ejeren af Nordmarks gamle bygninger, Ringsvejens Erhvervsinvest A/S med adresse i Vodskov. Havne-ø modellen indebærer, at det kommende boligkvarter bliver afgrænset af vand - kanaler på to sider og et nyt havneområde på én side. Ejerne af Fabriksgrunden lægger op til etapeopdeling af byggeriet - cirka 12.000 boligkvadratmeter i punkthusene foruden cirka 90 boliger i randbebyggelsen. Kommunens plan- og miljøudvalg stillede på sit seneste møde krav om, at kanalerne anlægges i takt boligprojektet. For at forhindre at kanalprojektet med tiden går i glemmebogen. For lidt plads til både på land Det er ikke kun højden på det kommende byggeri, der bekymrer Erik Bach. I den udvidede havn bliver der plads til 200 flere både. - Men hvor skal de være om vinteren, spørger han. I forvejen er havnen ved at anlægge 40 nye bådepladser. Men i havne-ø planen bliver der ikke mere, men mindre plads til vinteropbevaring af både. Parkeringsområdet ved redningsstationen står nemlig til at blive bebygget. Erik Bach opfordrer kommunen til at tage ved lære af andre byer, som har fået smadret deres havnemiljø med kompakt boligbyggeri, og i stedet hente inspiration, hvor nænsom fornyelse af en gammel havn er lykkedes. Som for eksempel i Hals. - At bygge i fem etager på havnen i Sæby er til glæde for de få stenrige, der så kan sidde og kigge ud over vandet fra deres vinduer, men det er til skade, for de mange andre, der også kommer på havnen, mener Erik Bach.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.