Erhverv

Fusionsdirektør stopper

Tidligere Nyfors-direktør og SE stopper samarbejdet, få måneder efter nordjyske Nyfors og Syd Energi fusionerede til SE

Henrik Mentz har været administrerende direktør, lige siden elselskabet Nyfors blev til i år 2007, da Brønderslev Oplands Elforsyning og Han Herred Elforsyning fusionerede. Efter endnu en fusion - denne gang mellem Syd Energi og Nyfors - stopper Henrik Mentz i koncernen, der nu hedder SE. Arkivfoto: Torben Hansen

Henrik Mentz har været administrerende direktør, lige siden elselskabet Nyfors blev til i år 2007, da Brønderslev Oplands Elforsyning og Han Herred Elforsyning fusionerede. Efter endnu en fusion - denne gang mellem Syd Energi og Nyfors - stopper Henrik Mentz i koncernen, der nu hedder SE. Arkivfoto: Torben Hansen

BRØNDERSLEV:Elselskaberne Syd Energi og nordjyske Nyfors fusionerede midt i maj til SE. Nu stopper en af hovedarkitekterne bag fusionen.

Henrik Mentz var før fusionen administrerende direktør for elselskabet Nyfors med hovedsæde i Brønderslev. Topstillingen blev efter fusionen med SE vekslet til en stilling som koncerndirektør for udvikling i SE. Nu er Henrik Mentz og SE så blevet enige om at afbryde samarbejdet.

- Jeg er tilfreds med aftalen. Aftalen er kommet i stand på frivillig basis, siger Henrik Mentz.

Nordjyden har siddet ved roret siden år 2007, hvor Brønderslev Oplands Elforsyning og Han Herred Elforsyning gik sammen til Nyfors. Inden da bestred han direktørposten i Han Herred Elforsyning fra 2002 til 2007.

Fortsætter som rådgiver

Henrik Mentz har fra år 2000 til 2002 ernæret sig som ekstern rådgiver. Nu prøver den 46-årige nordjyde igen. Henrik Mentz har allerede sikret sig én kunde, SE.

- Han forlader koncernen, men fortsætter som ekstern rådgiver. Det er en aftale, vi er rigtig godt tilfreds med, siger Niels Duedahl, administrerende direktør i SE.

Både SE og Henrik Mentz mener, at der er tale om en udramatisk situation, da der er fundet fælles fodslag om aftalen.

Hverken Niels Duedahl eller Henrik Mentz ønsker at kommentere på fratrædelsesaftalens konkrete indhold. De ønsker heller ikke at fortælle, hvornår aftalen blev underskrevet.

De to parter kan heller ikke huske eller ønsker ikke at kommentere på, hvem der i første omgang bragte idéen om en gensidig opsigelsesaftale på banen; altså om det oprindelig var på virksomhedens eller Henrik Mentz’ initiativ, aftalen blev indgået.

Den administrerende direktør hos SE, Niels Duedahl, forsikrer dog, at det ikke var en del af fusionsplanerne, at den nordjyske direktør skulle udtræde af SE’s direktion, efter elselskabsfusionen var gennemført.

Foruden Henrik Mentz stopper også koncerndirektøren for SE Energi & Klima, Lars Andreasen. Han har været en del af direktion i SE de sidste syv år. De to koncerndirektørposter bliver ikke genbesat, oplyser Niels Duedahl.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst