Sæby

Gå en dejlig tur

Oplev Sæbys smukke kyst

Sæby har én af landets smukkeste kyststrækninger. Arkivfoto.
Sæby har én af landets smukkeste kyststrækninger. Arkivfoto. Ulrik Bang

SÆBY: Danmark er rigt på smukke kystområder.

Og når Hjerteforeningen og Danmarks Naturfredningsforening inviterer alle danskere med på kystvandringen, er der rig mulighed for at opleve den danske natur fra sin smukkeste side.

I år står de to foreninger bag mere end 30 arrangementer på landsplan – bl.a. i Sæby med start ved Sæby Søbad.

Kysterne i Danmarks er enestående i international sammenhæng. Danmarks 7.300 km kyststrækning er et fælles gode, vi skal værne om. Ved kysten er naturen og naturkræfterne helt synlige.

Kystvandringen skal både styrke danskernes lyst til at røre sig og deres kærlighed til den smukke danske natur.

- Det er oplagt at benytte naturen, når man skal motionere, frem for altid at bruge sportshaller og fitnesscentre. Særligt hvis man bor tæt på et kystområde, som vi gør her i Sæby, siger Kisser Kejser Olsen, der er formand for Hjerteforeningen Sæby,

Vandreturen starter 12. juni kl. 10 ved Sæby Søbad og går få km nordpå, inden der vendes, når der er gået ca. en halv time.

Undervejs er der en lille forfriskning i form af vand og frugt.

Tilmelding er ikke påkrævet, og det er gratis at deltage.

Detaljer om alle vandreturene kan ses på www.kystvandringen.dk, og man kan følge Kystvandringen på Facebook via www.facebook.com/kystvandringen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden