AaB

Gaarde: Umuligt at få en købsoption på Ochs

Philipp Ochs bliver en omgående forstærkning i AaB, vurderer Allan Gaarde

Arkivfoto: Lars Pauli
Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret 12. maj 2022 kl. 16:07

FODBOLD: Phillip Ochs blev torsdag præsenteret som ny mand i AaB, der har lejet angriberen i tyske Hoffenheim for den kommende sæson.

I aftalen har AaB dog ikke en option om at gøre skiftet permanent efter sæsonen, for det var slet ikke en mulighed, fortæller AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde.

- Ideelt set havde vi fået en købsoption med, men det var fuldstændigt umuligt i det her tilfælde. Det er en spiller, Hoffenheim stadig tror på meget, og derfor har de også forlænget hans kontrakt. Vi tror på, at Phillip er en spiller, der kan forstærke os på kort sigt, og ellers havde vi heller ikke lejet ham, siger Allan Gaarde.

Han har store forventninger til den 21-årige tysker, der som udgangspunkt er hentet ind som angriber.

- Det er en spiller, der har scoret mål gennem hele sin karriere. Hans udfordring i Hoffenheim har været, at han ofte har spillet andre positioner end i angrebet, som er hans favoritposition. Vi ser ham også som angriber, men det er kun en fordel, at han også kan bruges på andre positioner, siger Allan Gaarde om tyskeren, der allerede kan få sin debut søndag hjemme mod FC Nordsjælland.

- Det bliver op til Morten (cheftræner Morten Wieghorst, red.), og det må de næste dage jo vise, men han er fit, og det er ikke så længe siden, at vi så ham score for Hoffenheim i en træningskamp mod Queens Park Rangers, siger Allan Gaarde.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

AaB

Her får du den bedste dækning af AaB. Nyheder, portrætter og skarpe analyser, der går helt tæt på klubben, spillerne, talentmiljøet og forretningen bag

Forsiden