Gammelt tis kan løse fortidens gåder

- Jeg synes, at det er aldeles fascinerende, og det åbner mange nye muligheder i fremtiden, siger biokemikeren Matthias Meyer fra Max Planck Instituttet i Leipzig, som står bag det nye fund, til Videnskab.dk.

Opdagelsen åbner på sigt for at kortlægge forhistoriske menneskers udbredelse og folkevandringer uden være afhængig af meget sjældne skeletfund.

Mennesker kan være nået til Amerika 100.000 år før antaget

- I princippet viser vi, at der er en næsten uendelig kilde til DNA fra forhistoriske mennesker, og det giver mange nye muligheder for at studere de her gruppers genetiske historie, siger Matthias Meyer.

Han har de seneste år udviklet fantastisk følsomme metoder til at finde selv ganske små spor af fossilt DNA fra uddøde dyr og mennesker.

DNA-fiskestang

Hans trick er baseret på en slags DNA-fiskestang, som fokuserer på en lille del af vores arvemateriale, der hedder mitokondrie-DNA, som findes i hundredvis i hver celle, hvorimod kerne-DNA kun findes i to kopier per celle. Samtidig muterer mtDNA meget hurtigere end kerne-DNA, hvilket gør det ideelt til at skelne mellem arter. Det kaldes sediment-DNA, og ifølge forskerne har det potentiale til at blive en standardteknik for arkæologer på linje med den banebrydende kulstof 14-datering.

Verdens ældste menneske-DNA antyder, at historien skal skrives om

Den belgiske hule er særligt interessant, fordi den viser, at man selv uden knoglelevn kan finde DNA-spor. Det åbner f.eks. for at finde ud af mere om den gådefulde neandertal-slægtning denisovaen, som indtil videre kun kendes fra to tænder og en stump af en lillefingerknogle i Denisova-hulen i Sibirien.

- Vi breder undersøgelserne ud mod øst, og selv hvis vi ikke finder knogler, kan vi i det mindste finde denisovaens DNA, siger Matthias Meyer.

På længere sigt håber den tyske biokemiker, at sediment-DNA vil kunne løse ældgamle arkæologiske gåder og måske endda føre til opdagelsen af nye menneskearter.

- Vi leder også efter DNA fra ukendte menneskearter. Vi har ikke fundet noget endnu, men, jeg tror, chancen er god, siger Matthias Meyer til Videnskab.dk.