Gebyrer får mange til at skifte bank

Danske Banks nye gebyrpolitik giver nordjyske pengeinstitutter et stigende antal henvendelser

Sparekassen Himmerland er en af de mange banker, der lige nu får mange henvendelser fra Danske Bank-kunder, der er utilfredse med de nye gebyrer. - Vi oplever en pæn tilgang, konstaterer direktør Poul Damgaard. <i>Michael Bygballe</i>

Sparekassen Himmerland er en af de mange banker, der lige nu får mange henvendelser fra Danske Bank-kunder, der er utilfredse med de nye gebyrer. - Vi oplever en pæn tilgang, konstaterer direktør Poul Damgaard. Michael Bygballe

NORDJYLLAND:Danske Banks planer om at opkræve gebyr af kunderne for overhovedet at have en konto får nu en del af kunderne til at skifte bank. I hvert fald melder andre banker om et stigende antal henvendelser fra Danske Bank-kunder oven på de seneste dages massive medieomtale af gebyrerne.

- Henover weekenden og i løbet af mandag har vi fået i hundredvis af henvendelser, oplyser Leif Simonsen, pressechef i Spar Nord.

- Vi har helt klart mærket en stigning i antallet af henvendelser de seneste dage. Vi oplever en pæn tilgang af kunder fra Danske Bank, konstaterer direktør Poul Damgaard, Sparekassen Himmerland.

Hos Danske Bank i Aalborg erkender privatdirektør Kim Royberg, at gebyrerne har kostet:

- Det er korrekt, at vi har mistet en del kunder. Langt de fleste har dog kun haft en enkelt konto hos os.

Danske Bank bliver ikke alene om at tage betaling for en konto. Til februar indfører Jyske Bank et gebyr på 400 kroner for en lønkonto.

En ny undersøgelse viser, at de nye gebyrer har fået Danske Banks image til at styrtdykke.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.