Østerild

Genbrug og røde pølser

Kirkens Korshærs nye butik i Østerild til seks millioner kroner tager form

Genbrugskonsulent Anders Pedersen bød velkommen, da der var rejsegilde på den nye butik i Østerild.
Genbrugskonsulent Anders Pedersen bød velkommen, da der var rejsegilde på den nye butik i Østerild. Pressefotograf Peter Moerk

ØSTERILD: De klassiske røde pølser foruden øl og vand blev givet ud til alle gæsterne, da Kirkens Korshær i Østerild bød inden for til rejsegilde for deres nye butik. En butik, der samlet set med lagerplads bliver på 970 kvadratmeter, og dermed markant større end den gamle butik, der ligger i den anden ende af byen. Prisen kommer op i nærheden af seks millioner kroner, og bliver derfor lidt af en sværvægter.

- Generelt har Kirkens Korshær lavet nogle store investeringer de sidste år, for der er masser af penge i genbrug, sagde Anders Pedersen, der er genbrugskonsulent for Kirkens Korshær i Nordjylland, og tilføjede:

- Vi har nok fordoblet vores indtægt landsmæssigt. Og den bliver ved med at stige. Det er de hjemløse glade for, for der er et kæmpe behov, sagde Anders Pedersen.

Han håber på, at trenden med genbrugsguld fortsætter langt ud i fremtiden.

- Det er jo moderne med recycling og redesign, desuden er der også øget fokus på genbrug på grund af miljø og CO2, sagde Anders Pedersen, inden han trådte op på talerstolen, som i dagens anledning bestod af en vippende stabel brædder.

I øjeblikket er der tilknyttet 30 frivillige i butikken i Falsbjerg få kilometer væk. Det tal skal gerne fordobles.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden