Gilli Rólantsson på vej væk
AaB i dialog med norsk klub om salg af færingen
AALBORG: Gilli Rólantssons fremtid som AaB-spiller synger sandsynligvis på sidste vers. Den færøske landsholdsspiller er på ønskelisten hos den norske tippeligaklub SK Brann, og et salg virker som den sandsynlige udgang.
- Vi kender til interessen fra Brann - og vi er i dialog med dem. Mere kan jeg ikke sige, lyder det fra AaB’s sportsdirektør, Allan Gaarde.
Det norske transfervindue lukker til midnat onsdag aften, så et salg skal ske inden da.
23-årige Gilli Rólantsson kom til AaB i januar 2014, men han har aldrig formået at bide sig fast på superligaholdet. Det er blevet til 23 superligakampe. De første var som kantspiller, men siden blev han udelukkende brugt som backup på backpladserne.