Graviditet

Gitte tog til Haiti for at scanne gravide

Hjørring-sygeplejerske var med internationalt team på Haiti for at lære læger og jordemødre at scanne gravide for på den måde at være med til at bringe børnedødeligheden i republikken ned

Gitte Størup fra Hjørring har undervist læger og jordemødre på Haiti i, hvordan man scanner gravide. Foto: Kurt Bering.
Gitte Størup fra Hjørring har undervist læger og jordemødre på Haiti i, hvordan man scanner gravide. Foto: Kurt Bering. Kurt Bering

VENDSYSSEL: Til daglig scanner sygeplejerske Gitte Størup fra Hjørring Vendsysselske maver på Sygehus Vendsyssel i Hjørring, men for nogle uger siden var det små Haiti-børn hun kiggede efter med scanneren.

Gitte Størup var med et team fra International Society of Ultrasound in Obstetrics and Gynecology på Haiti for at undervise 30 læger og jordemødre i at scanne gravide.

- Børnedødeligheden er meget høj på Haiti, og mange mødre dør under graviditeten eller ved fødslen, fortæller Gitte Størup.

Hun fik kendskab til scannings-hjælpe-projektet på en kongres om scanning, og meldte sig til. Hun blev overrasket over hurtigt at få tilbud om at komme med en uge til Haiti.

- Det gav lidt sommerfugle i maven.

Nu er Gitte Størup hjemme på fødegangen i Hjørring igen efter en meget oplevelsesrig tur.

Forsiden