Giv os friheden tilbage

Så tæt og massiv er skoven af regler og forordninger, at de fleste danskere bryder loven masser af gange i hverdagen uden måske at vide det (!). Tag nu trafikområdet: Bøder for selv små og harmløse forseelser er fra nytår steget til det dobbelte. Kører man efter forholdene, hvilket i sin tid var god latin, risikerer man let en kæmpebøde samt et klip i kortet. Automatiske fartautomater klarer det, som færdselsbetjentene ikke overkommer. Med den mængde af regler og forbud, som moderne bilister er underlagt, må man tage helt særlige overvågningsmetoder i brug, som ellers normalt ikke hører hjemme i et frit land. At man uden risiko for nogen eller noget kan køre eksempelvis 100 km/t på en lige landevej uden nævneværdig trafik, kommer ikke lovgivningen ved. Den siger max. 80 km/t. De lovlydige bilister, der vælger ikke at køre efter forholdene, men efter skrivebordslovgivningen, er paradoksalt nok faktisk ofte til stor fare, fordi de fremprovokerer en række ellers unødvendige overhalinger af det store flertal af bilister, der kører efter forholdene (!). Men indrømmet, lov er lov, og lov skal selvfølgelig overholdes, hvor tåbelig lovgivningen end ind imellem virker i praksis. Det, man kan undre sig over, er, at det åbenbart er helt i orden at overvåge bilister med automatiske fartautomater, mens mængden af uopklarede tyverier bare får lov til at vokse og vokse, uden at der gøres noget ekstraordinært (!). Sådan er der så meget. En bande fra Litauen fik dog forleden i lighed med mange ellers i øvrigt lovlydige trafikanter en bøde, fordi de havde begået et røveri i Lidl, hvorefter de blev løsladt (!). Så de vender nok snuden mod Litauen igen, for jeg går da ud fra, at bøden i det mindste har været på samme høje niveau som dem, de hjemlige trafikanter afkræves for forseelser, der forekommer langt mindre end et røveri i et supermarked? Et område, der også er stor politisk og lovgivningsmæssig fokus på, er forebyggelse og sundhed. I sig selv meget prisværdigt og sympatisk. Men ærlig talt - det er ved at kamme over til noget, der i betænkelig grad minder om fanatisme. Fedtafgift, sukkerafgift og måske krav om, at usunde fødevarer - i hvert fald tobaksvarer og spiritus - ligefrem skal skjules bag forhæng - ja, det kalder på smilet. Hvorfor ikke i stedet for gøre det sunde billigere med en differentieret moms? Svar: Fordi hykleriet ingen grænser kender, når det gælder den politiske bevågenhed på sundhed. Det handler selvfølgelig dybest set om at skaffe staten flere indtægter! Ligesom hensynet til trafiksikkerheden fungerer som dække for, at staten også her har en uudtømmelige pengemaskine. Benny Andersen udgav i 1964 digtsamlingen "Den indre bowlerhat" med bl.a. digtet "Diæt", der næsten har været profetisk, fordi det med humor og ironi rammer plet, når det gælder vor tids frelste sundhedsfanatisme. "Rejer giver tørre hornhinder", lyder den første linje, og så kører det ellers derudaf. Pandekager ligger for fladt i maven, ligesom flæsk ikke er godt for hjertet, kylling er ikke godt for kyllingen, mens frikadeller ikke er godt for noget. Fisk er ikke godt for slagteren, sødt er syndigt, surt er farligt, salt forkorter livet, og bittert trækker det i langdrag. Endelig påvirker småkager hørelsen, blomkål tager udsigten, labskovs trækker svømmeblæren sammen, æg får armene til at sidde skævt, og radiser indskrænker horisonten. Her er der virkelig noget at tage fat på for sundhedspolitikerne. Benny Andersens digt rummer en skat af nye forbuds- og afgiftsmuligheder, så det er bare med at komme i gang. Nu er de fleste ministre ganske vist så unge, at de sikkert ikke kender livskloge digte fra en fjern fortid som 1964. Måske skulle de alligevel lige have digterens konklusion med, nemlig: "Livet er usundt, haps, haps, haps!". Et hjertesuk: Lad os få friheden og ansvaret tilbage! Lad os få luget ud i det morads af regler og forbud, der er udtryk for dyb mistillid til, at vi er ansvarlige individer med krav på respekt for vores personlige integritet!