Gjøl Kro åbner måske allerede i påsken
GJØL: Torsdag aften bliver en af de mindeværdige på Gjøl, da arbejdsgruppen bag Gjøl Kros overlevelse kan kalde til stiftende generalforsamling for det selskab, som skal overtage og drive kroen.
Det sker selvfølgelig på den historiske kro.
Den lokale opbakning beløber sig nemlig nu til mellem 2,5 og 2,7 millioner kroner, så der ikke alene bliver penge til et køb, men også til en modernisering af kroen, oplyser Rene Poulsen fra gruppen.
Han roser den store lokale opbakning, som sammen med en anonym borgers garantistillelse for et realkreditlån på en million kroner har gjort overtagelsen muligt.
- Vi håber at kunne åbne til påske, måske lige efter, siger Rene Poulsen.
Gruppen er nemlig også meget tæt på en aftale med en ny forpagter, men første skal selskabet stiftes og kroen købes, før der kan skrives en aftale med en forpagter, oplyser Rene Poulsen, som derfor endnu ikke kan offentliggøre navnet på en kommende krofatter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.