Gladere, sundere og stærkere

Jørgen Laursen røber sine mål - han vil tabe sig og komme i form til coast to coast-løbet næste år. Så træningen er gået i gang. Jørgen Laursen er markedsansvarlig i Spar Nord Hjørring. Han er også arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen, og han fik ideen til et fælles sundhedsprojekt for alle ansatte i banken.

Foto: Kurt Bering

Jørgen Laursen røber sine mål - han vil tabe sig og komme i form til coast to coast-løbet næste år. Så træningen er gået i gang. Jørgen Laursen er markedsansvarlig i Spar Nord Hjørring. Han er også arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen, og han fik ideen til et fælles sundhedsprojekt for alle ansatte i banken. Foto: Kurt Bering

I en travl hverdag kan det være svært at opretholde effektiviteten, hvis medarbejderen føler sig udmattet på jobbet. Spar Nord Hjørring går nu aktivt ind for at sikre den fortsatte trivsel og fremme den sunde livsstil hos den enkelte medarbejder.

Projektet i Spar Nord er blevet til i et tæt samarbejde med sundheds- og trivselsspecialister fra VitalityGuard og Credo Coaching.

1. september begyndte forløbet. Den enkelte medarbejder blev tilbudt personlig coaching og en skræddersyet trænings-plan med udgangspunkt i den enkeltes livsstil og sundhedsmæssige udfordringer.

Det var frivilligt at deltage. Over 90 procent af medarbejderne tog imod tilbuddet, og har fået tilrettelagt personlige forløb.

- I Spar Nord Hjørring har vi altid haft fokus på medarbejdernes trivsel, da de er vores absolut største aktiv. Vi ved dog også, at arbejdet kan byde på forandringer og nye tiltag, og at det kan være med til at få bølgerne til at gå højt i perioder, siger direktør i Spar Nord Hjørring Ole Peter Christensen.

- Vi tror derfor på, at vi sammen kan være med til at give hinanden mere energi og overskud i hverdagen ved at være på forkant med gængse sundhedsmæssige udfordringer, fortsætter Ole Peter Christensen.

Den enkelte medarbejder har fået udarbejdet et individuelt forløb, der er sammensat ud fra egne ønsker og forventninger.

Samlevende med medarbejdere i afdelingerne har også mulighed for at deltage i projektet, så der også på den hjemlige base kan være fuld opbakning. Foruden de individuelle løsninger, får hver af de tilmeldte uddelt et armbånd, der tæller skridt og registrerer søvn, som de kan bruge til at blive bevidste om deres vaner i dagligdagen.

Direktør Ole Peter Christensen tager også del i projektet - uden dog at røbe sine personlige mål.

- Det her er en bevidstgørelse af, hvad der er godt for dig, og hvad der sundt. Og de personlige mål er i højsædet - alle skal ikke nå samme mål.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Kæmpe politiaktion i Aalborg Øst
Luk