Grandprix-fans: Hun vinder i aften

Uofficiel exit-poll udpeger sangerinde som grandprixvinder

Anne Gadegaard - med sangen ”Suitcase” - vinder i aften, hvis man skal tro en uofficiel exit-poll blandt 306 fans. Foto: Claus Søndberg

Anne Gadegaard - med sangen ”Suitcase” - vinder i aften, hvis man skal tro en uofficiel exit-poll blandt 306 fans. Foto: Claus Søndberg

NORDJYLLAND:Fredag aften tog en hær af grandprix fans imod de 1700 gæster, som under generalprøven i Gigantium fik den første bid af grandprixkagen.

306 gæster ville gerne give deres mening til kende og ikke mindst give et bud på, hvem der skal repræsentere de rød/hvide farver i Eurovision i Wien 2015.

Resultatet blev knivskarpt: Selvom kommentatorer har dømt grandprix’et som værende et tæt løb, var publikum ikke enige: Der vil være klare tabere og store vindere, når trofæet lørdag aften klokken 22 overrækkes til vinderen af Melodi Grand Prix 2015 i Gigantium, hvis man skal tro den uofficielle ”exit-poll”.

Det er grandprix- og Eurovisionfanklubben Good Evening Europe, der står bag den uofficielle afstemning.

Tina, René og Andy trak nitten

Og ifølge denne uofficielle exit-poll hos de gæstende i Gigantium fredag, så vil den tidligere børnestjerne Anne Gadegaard ligger i front med ”Suitcase”.

Hun er dog skarpt forfulgt at drengegruppen Anti Social Media med ”The Way You Are” og pigegruppen World of Girls med sangen ”Summer Without You”.

Værst ser det - ifølge undersøgelsen - ud for sang nummer to og fire, som blev fremført af henholdsvis duoen Tina og René med ”Mi Amore” samt Andy Roda ”Love is Love”.

Andy Roda og Tina og René blev kun kåret som vinder af fire procent af de 306 adspurgte.

Sætter bettingfirmaer til vægs

Meget tyder på, at Anne Gadegaard, som tidligere er kendt for sin MGP-vindersang, ”Arabiens Drøm”, kan sætte bettingfirmaerne til vægs med sit ”Suitcase”-hit - et hit, der tilsyneladende er højt elsket på youtube, hvor sangen er blevet set mere end 60.000 gange.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.