Gudstjeneste og musik med vikar
Søndag 12. februar var der musikgudstjeneste i Vedsted Kirke, dog uden sognepræst Bente Kleon Jeppesen, som var blevet syg og måtte melde afbud. Derfor trådte formanden for menighedsrådet, Mogens Nørgaard Pedersen, til og afviklede arrangementet på fineste vis.
Temaet var "De ti bud ifølge Luther", som blev fortolket afvekslende med korsatser af Johan Sebastian Bach og Bernhard Lewkowitch udført af Lene Forup (sopran), Vibe Sørensen (alt), Jens Eric Strudsholm (tenor) og Asger Høgsholm (bas + orgel).
Efterfølgende var der kaffe i våbenhuset.