Guld til Villesen
Morsingboen er dansk mester på 200 meter butterfly
ESBJERG: Den svømmemæssige optur fortsætter for Katrine Bukh Villesen.
Fredag vandt den 16-årige morsingbo sin anden guldmedalje ved DM på kortbane - og den første i de individuelle discipliner, da hun var bedst af alle på 200 meter butterfly.
Villesen førte allerede efter 50 meter, og midtvejs i løbet var føringen oppe på et sekund. Den blev øget lidt de næste 50 meter, men på de sidste 50 satte nærmeste forfølger, Marina Heller Hansen fra Allerød, en spurt ind og pressede Katrine Bukh Villesen. Hun endte dog med at sætte hånden på målpladsen først i tiden 2:11:33 - et par sekunder langsommere end hendes danske juniorrekord, men 18/100 af et sekund før Marina Heller Hansen.
Lørdag er der mere guld at svømme efter for Katrine Bukh Villesen, som har klart hurtigste anmeldelsestid af alle på 400 meter medley.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.