Hadsund Roklub tog guld og sølv
Peter Munk og William Wisholm hentede medaljer ved DM
HADSUND: I et meget stærkt besat felt lykkedes det i weekenden Peter Munk fra Hadsund Roklub at vinde det danske mesterskab i singlesculler i U23-klassen. Lige så bemærkelsesværdigt var det, at en anden Hadsund-roer, William Wisholm, som eneste juniorroer i feltet ikke blot kom i finalen, men oven i købet tog andenpladsen og sølvmedaljen foran en roer fra Odense.
Ved siden af DM-løbene i U23-klassen blev der afviklet udtagelsesløb med henblik på deltagelse ved årets Baltic Cup for roere op til og med 17 år.
Hadsund Roklub fik hele fem roere udtaget via sejre i udtagelsesløbene. Ninna Pedersen og Astrid Filtenborg i toer uden styrmand, Sofie Mathiesen og Liane Vestergaard i dobbeltsculler og
Mikkel Knudsen i dobbeltfirer sammen med roere fra Odense, Aalborg og København. Alle skal repræsentere Danmark ved Baltic Cup i september i Sverige.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.