Sport

Hald: Hjemmepublikum kan blive rigtig vigtigt

Simon Hald og Aalborg Håndbold skal lørdag forsøge at spille sig i Final4-finalen

Arkivfoto: Lars Pauli
Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret kl. 20:36

AALBORG: Lørdag skydes Final4 i gang. I den første kamp møder Skjern Håndbold sidste års vinder KIF Kolding København, og efterfølgende tørner Aalborg Håndbold sammen med Team Tvis Holstebro.

Final4 foregår denne gang i Gigantium, og tidligere på ugen var 4000 billetter i omløb til lørdagens kampe.

Størstedelen af tilskuerne ventes at være på hjemmeholdets side, og det kan blive en fordel, mener Aalborgs stregspiller Simon Hald.

- Jeg tror, det kan gå hen og blive rigtig, rigtig vigtigt i den sidste ende. Det er sådan nogle ting, der kan være med til at afgøre kampene og give os de sidste marginaler, siger Simon Hald.

Titler er målet

Han ser i det hele taget meget frem til dette års Final4, der bliver afgjort over en weekend med semifinaler lørdag og finale søndag.

- Det er en god måde at afvikle det på. Det gør det mere intenst, og der er en anden stemning omkring det. Det giver nogle super fede kampe og en super fed stemning i hallen, siger stregspilleren, der ved, hvad det nordjyske holds håb med turneringen er.

- Vi har et mål om at vinde nogle titler. Her har vi en god mulighed for at gøre det. Det er to kampe, der skal vindes i forhold til DM-titlen, hvor der er flere kampe. Det ville være utrolig fedt at kunne tage titlen med hjem, siger Simon Hald.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden