Handicapvenlig adgang til søpark
Jægerum Søpark har fået lagt ny flisebelægning omkring madpakkehuset
BROVST: Jægerum Søpark har fået lagt ny flisebelægning omkring madpakkehuset, så handicappede og kørestolsbrugere kan komme helt ind i huset og dermed også kan benytte handicaptoilettet. Der er også blevet omrokeret på de store sten, så biler ikke kan køre ind på selve flisebelægningen samt græsplænen foran Madpakkehuset.
Der har desværre været episoder, hvor folk har kørt næsten helt ind i huset, så græs og flisebelægning ødelægges. Der er dog stadig mulighed for at køre helt ned til søen, og hen til bord-bænke-sættene omkring søen.
- Det er vigtigt for udvalget at alle har mulighed for at bruge området, som allerede i dag benyttes af mange fra hele Jammerbugt, siger Peter Andersen Lundtoft fra Jægerum Søpark udvalget.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.