Havkajak tilhører druknet svensker
Kajak drevet helt fra Sverige til Hou, hvor den blev fundet med bunden i vejret
Opdateret kl. 22:26
HOU: En havkajak, der tirsdag eftermiddag blev fundet af nogle sejlere godt 500 meter uden for Hou Havn med bunden i vejret, tilhører en druknet 29-årig svensker.
Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.
Nordjyllands Politi har netop modtaget underretning fra svensk politi om sagen.
- Den 11. juni fandt svensk politi en druknet 29 årig mand ved den svenske kyst. Den unge mand havde været på en træningstur i den efterlyste kajak, oplyser vagtchefen.
Kajakken er identificeret som værende den kajak som den druknede mand havde sejlet i. Kajakken var drevet mod Danmark og blev fundet ud for Hou havn.
Pårørende til den unge mand vil ifølge vagtchefen snarest henvende sig ved Nordjyllands politi og får derefter udleveret kajakken.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.