Heino Holm ny assistent i Mors-Thy
Afløser Jonas Degnbol som hjælpetræner for ligaholdet
Opdateret 17. maj 2022 kl. 10:44
THY-MORS: Aftalen var på plads, men et civilt jobtilbud kom i vejen for samarbejdet mellem assistenttræner Jonas Degnbol og Mors-Thy Håndbold.
Klubben har derfor været på træner-jagt og fundet en fuldgod erstatning i Heino Holm Knudsen, som de fleste nok kan nikke genkendende til som modstander i adskillige ligakampe i Mors-Thy Håndbolds historie.
Henrik Hedegaard, Mors-Thy Håndbold, siger i en pressemeddelelse:
- Det var lidt af en mavepuster, da Degnbol fortalte om sin situation, og vi er ærgerlige over, at han stopper, for han er en supergod og meget vellidt fyr, som har masser at bidrage med, men vi har naturligvis fuld forståelse for hans ønske. Heino Holm Knudsen stod øverst på vores ønskeliste, og det er med en god følelse i maven, at vi har indgået en et-årig aftale med ham som assistent for Søren Hansen.
Heino Holm Knudsen kalder tilbuddet for "interessant til at lade det passere".
- Der er tre faktorer, som har spillet ind: Udfordringen, klubben og dens fundament af solidt ungdomsarbejde og plads til unge spillere og sidst med ikke mindst samarbejdet med Søren Hansen - det har ligget i luften, at vi skulle lave noget sammen, og at muligheden kommer i Mors-Thy Håndbold er helt perfekt.
Heino Holm Knudsen er 38 år, bosat i Holstebro sammen med sin kone Mette og børnene Mikkel og Jeppe. Han er uddannet grafiker. Lærer på Lomborg Gymnastik og Idrætsefterskole. Tidligere assistenttræner i Lemvig-Thyborøn og aktiv spiller i Ikast, AAB Håndbold, Århus Håndbold, Team Tvis Holstebro, Viborg HK, HC Midtjylland.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.