Sport

Helenius: Der var straffe

AaB-angriberen følte sig snydt i anden halvleg

Nicklas Helenius tog chancen på langskud adskillige gange og var tæt på at give AaB en drømmestart på sæsonen. Foto: Nicolas Cho Meier
Nicklas Helenius tog chancen på langskud adskillige gange og var tæt på at give AaB en drømmestart på sæsonen. Foto: Nicolas Cho Meier Nicolas Cho Meier - NORDJYSKE Medier

Opdateret 21. juli 2015 kl. 06:24

AALBORG: Det blev en dramatisk kamp mellem AaB og Esbjerg, da AaB indledte sæsonen på NORDJYSKE Arena mandag aften.

Kampen mod Esbjerg endte 1-1, men det skortede ikke på chancer og slet ikke på dramatik.

Esbjerg ville meget i anden halvleg og pressede på, men AaB følte sig snydt for en gylden mulighed, da Henrik Dalsgaard firsttimede et indlæg på tværs til Nicklas Helenius, der blev nedlagt i en duel med den tidligere AaB’er Michael Jacobsen.

- Michael går klart ind og rammer mig på knæhaserne, så jeg synes, at der er straffe. Jeg synes lidt, at Michael Tykgaard taber kampen i anden halvleg, og det er også med til at gøre, at det hele bliver til noget indianerfodbold. Men generelt synes jeg, at han er en god dommer, og alle kan begå fejl. Jeg var heller ikke selv god efter pausen i dag, siger Nicklas Helenius. Det er ellers tydeligt, at angriberen bugner af selvtillid, og alene inden pausen havde han fire forsøg fra distancen.

- Jeg følte, at jeg havde et mål i mig i dag, og det krævede nok bare lidt mere held. Vi har talt en del om, at vi skal komme til flere afslutninger, men vi havde ikke decideret talt om at komme med flere langskud. Jeg følte bare, at det var min dag, og vi kunne også have ført med et par stykker ved pausen, siger han.

- Men i anden halvleg falder jeg for meget ud af spillet, og det skal jeg arbejde med. Men jeg har også fået en ny rolle, hvor jeg ligger højere på deres bagkæde, og det skal jeg vænne mig til. men jeg må ikke falde ud af kampen på den måde, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden