Helenius: Vi skal være skarpe
AaB-angriberen tror, at kampen mod Apoel FC i morgen vil komme til at ligne den første kamp
Opdateret kl. 21:29
NICOSIA: AaB-træner Kent Nielsen og angriber Nicklas Helenius afviklede mandag aften AaB’s pressemøde forud for tirsdagens opgør mod Apoel FC i Champions Leagues playoff-runde.
Og det var en selvsikker Nicklas Helenius, der havde sat sig i stolen foran pressen.
- Jeg tror kampen vil blive ret meget som i sidste uge. Vi vil have bolden mest, men jeg tror ikke, at vi kan skabe lige så mange chancer, som vi gjorde i sidste uge, fordi Apoel formentlig vil lægge et højere pres på os, siger angriberen.
I den første kamp havde AaB masser af chancer for at score flere mål, end de gjorde, og det skal laves om i denne uge.
- Vi var slet ikke skarpe nok på vores chancer. Det skal vi være denne gang, og hvis vi er det, så tror jeg, at vi har en rigtig god chance, siger Nicklas Helenius.
Kent Nielsen var meget enig med sin angriber og kunne i øvrigt fortælle, at der ikke er nogen skader i truppen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.