Henry husker det meste

FREDERIKSHAVN:De fleste ældre frederikshavnere ved, hvem han er.

Mange yngre frederikshavnere har hørt om ham.

Om hans skarpe pen og hans engagerede lokale, kritiske indlæg i Frederikshavn Avis og Vendsyssel Tidende.

Dengang, da barber- og frisørmester Henry Houkjær kommenterede næsten alt og alle.

Det gør han for resten stadig. Men ikke med læserbreve. Han er trods alt en ældre, men aktiv herre på 97 år i eget hjem på Fiskerstien i Bangsbostrand, men meningerne har han fortsat.

Han følger med i sin NORDJYSKE, som får drøje hug med på vejen.

Ja, ikke avisen som sådan, men alt det af stort og småt, som bliver læst fra ende til anden. Kommenteret med både muntre og alvorlige tilbageblik, som da han var nået til en artikel om Strandby-drenge, der fiskede på England.

- Det får mig til at tænke på en anden fiskerfamilie, ja, jeg kan godt nævne deres navne. De er væk alle sammen. To brødre med hver deres søn. Altså fætre. Med hver sin båd. De fiskede også fra Grimsby, begynder Henry Houkjær. Fætrene tog på et værtshus, hvor de mente, at deres fædre absolut ikke ville komme. Fædrene mente det samme og sad der.

- Jeg kan huske meget, siger Henry Houkjær, mens han regulerer på høreapparatet. En kuglepen slås mod et lysglas for at registrere lyden. Den er, som den skal være.

Læser, læser og læser

- Hukommelsen bliver frisket op med avisen. Jeg læser, læser og læser. Hver dag. Helst bøger med rejsebeskrivelser. Og historie. Og forskelligt faglitteratur. Men jeg har lov til at glemme. Jeg bliver trods alt 98 år til februar.

Den lokale politiske situation bliver også kommenteret. Den mening skal ikke deles med andre, men han fortæller glad og gerne, at han og alle i hans familie altid har stemt Venstre, og så vendes hjemmeplejen, som besøger Henry Houkjær fem gange om dagen. Om sommeren kun fire gange. Da skal rullegardinet ikke så tidligt ned.

- Jeg kunne ikke bo her, hvis ikke jeg havde hjemmeplejen. Nogle af dem, der kommer, er næsten bedre end min mor, derfor svarede jeg også på kommunens spørgeskema. Der var tre muligheder, nemlig tilfreds, mindre tilfreds og både-og. Jeg krydsede ved den sidste, fortæller han med et lunt smil.

25 barbermestre

Et læserbrev fra ”Avisens talerstol” i 1981 findes frem. Overskriften er ”Ægte optimist”. Ganske vist henvendt til en anden, som havde gjort sig bemærket, men alligevel også dækkende for Henry Houkjær og hans liv som barber- og frisørmester i Bangsbostrand i 50 år og læserbrevsskribent i lige så mange år. Et godt liv, som han siger.

Der var 25 barbermestre i Frederikshavn, da han åbnede salon i Søndergade. Der var så mange daglige kunder, at de alle om lørdagen havde en dreng, der var ”indsæber”. Men med årene gik det tilbage med antallet af kollegaer og antallet af kunder. De senere år var det de mange, faste kunder, der fyldte forretningen. Var med i den lokale debat. Indimellem var der livligt i salonen.

- Men det tyndede ud med årene. Og sådan er det også med venner, bekendte og familie. Næsten ingen tilbage. Ja, kun én af dem, der var med til min 50 års fødselsdag. Jo, det tynder ud, siger han og finder sin ”autografdug” frem. Overstrøet med navnetræk syet i forskellige farver. Venner. Bekendte. Familie. Selv mistede han sin kone i 2007 efter 66 års ægteskab. Da havde ægteparret boet på Fiskerstien siden 1961.

- Vi var fem drenge i mit hjem. De tre blev barberere. Én af dem senere politiassistent. Og så en landmåler og en præst. Men vi er alle begyndt som ”indsæbere”.

Kørekort i 1936

Så går snakken over i den lokale trafiksituation med støjdæmpende plankeværk ved Europavejen og de mange meninger herom. Ikke mindst fordi vejudvidelser og trafikmæssige omlægninger gennem årene har optaget Henry Houkjær meget og givet anledning til krasse læserindlæg. Selv fik han kørekort i 1936, hvor det kostede den nette sum af fem kroner for en køretime.

- Jeg skulle have to for at få kørekort. Jeg havde motorcykel. Den larmede noget så skrækkeligt. Så meget, at da jeg kom til køreprøve, bad den motorsagkyndige mig bare om at stoppe motoren. Og så var jeg bestået.

Andre udklip findes frem af de gemte scrapbøger. Aktuelle for mange år siden, men på mange måder baggrund for den udvikling, der præger Frederikshavn og Bangsbostrand den dag i dag. Henry Houkjær siger det ikke direkte, men smilet i øjnene fortæller, at han da vist nok med sine læserbreve gennem 50 år var med i udviklingen.