Fodbold

Her er AaBs modstander i Champions League-kvalifikationen

AaB skal på en lang rejse for at kvalificere sig til mesterligaen

Onsdag kunne AaB juble over en samlet sejr over Dinamo Zagreb. Nu venter kun en enkelt hurdle, før nordjyderne er i Champions League. Foto: Damir Krajac / CROPIX
Onsdag kunne AaB juble over en samlet sejr over Dinamo Zagreb. Nu venter kun en enkelt hurdle, før nordjyderne er i Champions League. Foto: Damir Krajac / CROPIX Scanpix Denmark

Opdateret kl. 13:12

NYON: Skal AaB i Champions League, så går vejen forbi Cypern. Apoel Nicosia bliver AaBs modstander i den afgørende play-off runde til Champions League-gruppespillet.

Det står klart, efter at der fredag middag blev trukket lod til den sidste og afgørende kvalifikationsrunde til Europas fineste klubturnering.

Cyprioterne virker umiddelbart ikke som en af de sværeste modstandere for AaB. I Danmark er Apoel godt nok berygtede, efter at det i 2009 højst overraskende lykkedes at ekspedere FC København ud af Champions League-kvalifikationen. Siden er det dog gået noget tilbage for Apoel, der i sidste sæson blev sendt ud af Champions League-kvalifikationen af NK Maribor fra Slovenien. Apoel har sikret sig adgang til kampene mod AaB efter en samlet 4-2-sejr over finske HJK Helsinki.

Det første møde mellem AaB og Apoel Nicosia spilles på NORDJYSKE Arena i Aalborg tirsdag 19. eller onsdag 20. august med returkamp i Apoel Nicosia en uge senere.

FC København skal møde Bayer Leverkusen fra Tyskland i deres afgørende play-off til Champions League-gruppespillet. FCK spiller på hjemmebane i Parken i det første opgør.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden