Heste

Heste stak af fra åben fold

Rideskole havde glemt at lukke led efter fodring. Tre islændere er stadig på springtur i området ved Svenstrup.

Lisa Møller Hansen har haft en lang aften og nat med at lede efter de sidste heste. Foto: Jesper Thomassen
Lisa Møller Hansen har haft en lang aften og nat med at lede efter de sidste heste. Foto: Jesper Thomassen

45 islænderheste stak torsdag aften af fra Nordjysk Ridecenter ved Svenstrup, og tre af hestene var fredag formiddag endnu ikke fanget. Det drejer sig om to sorte og en rød, der formentlig befinder sig i området mellem Svenstrup, Guldbæk og Støvring. Rideskoleejer Lisa Møller Hansen forklarer, at hestene torsdag aften blev fodret og ved en fejl, blev leddet ikke lukket. Derfor havde hestene mulighed for at forsvinde væk. Hele aftenen, natten og morgenen har et stort eftersøgningshold bestående af personale og hjælpere ledt efter dyrene. En stor del af hestene er indfanget i nærområdet, og en af dem havde bevæget sig ud på motorvejen, så der måtte advares over trafikradioen. Men heldigvis var de fleste sprunget i en anden retning. Op til 10 km væk fra rideskolen for dem, der var kommet længst væk. Plejer at finde hjem igen - Normalt plejer hestene at finde hjem igen af sig selv, når de bliver tørstige, men jeg tror, at de tre heste, som mangler, har haft svært ved at finde vej, eller også har de bare fundet sig en skøn plet med et vandhul i nærheden, siger rideskoleejer Lisa Møller Hansen. Hestene tilhører rideskolen, men en stor del er heste, som er privat opstaldet på Nordjysk Ridecenter. Hvis nogen ser de tre heste, vil ridecenteret gerne kontaktes på telefon 98 38 23 91. Man kan også kontakte Nordjyllands Politi på 96 30 14 48.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden