Fodbold

Hirtshals-eventyr i DBU Pokalen

Serie 1-holdet er videre til hovedrunden i pokalturneringen i fodbold

Fodboldspillerne fra Hirtshals Boldklub skabte tirsdag en overraskelse i DBU Pokalen. Arkivfoto: Bent Bach
Fodboldspillerne fra Hirtshals Boldklub skabte tirsdag en overraskelse i DBU Pokalen. Arkivfoto: Bent Bach

Opdateret kl. 10:55

FODBOLD: Til daglig spiller Hirtshals Boldklub i fodboldens serie 1, men til august kan de komme til at prøve kræfter med et 1. divisionshold.

Tirsdag aften overraskede klubben ved at sende nedrykkerne fra Danmarksserien, IF Skjold Sæby, ud af DBU Pokalen. Ovenikøbet med en sejr på hele 3-0 hjemme på Schlie Arena.

Alle tre mål blev sat ind i en flot første halvleg, hvor Peter Steen Jensen, Ronni Gravesen og Mikkel Berendt skød de frustrerede favoritter i sænk.

Dermed er Hirtshals klar til hovedturneringen, 1. runde, i DBU Pokalen, der spilles til august. Her træder holdene fra 2. division samt bunden af 1. division ind på scenen.

Af øvrige nordjyske hold, der også har spillet sig videre i pokalturneringen kan nævnes Jyllandsserie-mandskaberne fra Birkelse IF, RKG Klarup og Nørresundby FB.

Gå til relaterede emner

Forsiden