Historien om onkel Peter

Ikke alle danskere kender Johan Peter Larssens historie. Men det gør Niels Otto Larssen.

- Johan Peter Larssen var min oldefars broder. Siden min barndom har jeg hørt om onkel Peter, især kunne min faster, tante Nusse, fortælle om fyrskipperen på Læsø Rende fyrskib - og om hans udskårne møbler, som vi har i familien. Møblerne kan også ses på Skagen By- og Egnsmuseum og på Sæby Museum, fortæller Niels Otto Larssen.

Hans tipoldefar kom fra Arendal i Norge, var kaper under Englandskrigen, gik i land i Sæby, giftede sig og fik mange sønner.

- Blandt dem var min oldefar og hans brødre Johan Peter og Otto Kaalund Larssen. Begge var med i krigen ved Dybbøl i 1864. Da onkel Peter kom tilbage til sit fyrskib, skrev han sine ”Erindringer fra 1864 ”, fortæller Niels Otto Larssen.

I 1964 fik han en kopi af bogen af sin onkel Kay - et barnebarn til Otto Kaalund. I 1964 skrev Lichtenberg på sin bog ”Larssen fra 64”, og tilfældigvis fik han kendskab til Johan Peter Larssens ”Erindringer fra 1864”, så den lånte han.

- Mange år senere - i 2008 - skrev forfatteren Tom Buk-Swienty ”Slagtebænk Dybbøl”. Og i bogen er der sider, der handler om min onkel Peter - i serien spillet af Søren Malling, siger Niels Otto Larssen - og fortsætter.

- Buk-Swienty havde på et tidligt tidspunkt fortalt mig, at Søren Mallings figur var inspireret af onkel Peter. Derfor har jeg naturligvis været spændt på, hvordan han fremtræder i tv-serien. Foreløbig har vi jo ikke set så meget til ham - og at han var synsk har jeg aldrig hørt. Tværtimod er familiens indtryk, at han havde fødderne solidt plantet på jord og hav. Men synskheden kan måske forklares ved den erfaring han havde - i modsætning til alle de unge, utrænede soldater. Han var 42 år og havde været aktiv i første Slesvig-krig 1848-50. Han meldte sig frivillig i 1864, men blev i første omgang nægtet at komme med. Men på grund af gode kontakter fik han lov - men ingen uniform. Han brugte sine private klæder og træsko i begyndelsen og nægtede at blive befalingsmand. ”Den gamle” blev han kaldt, slutter Niels Otto Larssen.