Hanstholm

Historisk spadestik blev et tilløbsstykke

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) og Thisteds borgmester Lene Kjelgaard Jensen (K) markerede begyndelsen på en stor udvidelse af Hanstholm Havn

Foto: Kurt Bering
Foto: Kurt Bering Kurt Bering

Opdateret 10. november 2017 kl. 07:44

HANSTHOLM: Solen skinnede onsdag symbolsk over Hanstholm og var med til at understrege den begivenhed, der skal sende byen og havnen ind i en ny storhedsperiode: udvidelsen af havnen for 500 millioner kroner.

Thisteds borgmester Lene Kjelgaard Jensen (K) og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) foretog sammen det første spadestik i den østlige del af havnen ved Sildevej.

- Det er helt vildt stort. Jeg er så stolt og glad for, at vi er nået hertil, sagde borgmesteren.

Esben Lunde Larsen kom i sin tale ind på, at staten har bevilget 125 mio. kr. over 25 år til løbende oprensning af det sand, der vil strømme ind i havnen.

- Jeg vil tillade mig at rose nogle lokale folk, I har, der har gjort et stort benarbejde for den bevilling, sagde han.

Rigtig mange lokale var kommet for at være med til den historiske dag, deriblandt fisker Jens Rasmussen fra Hanstholm, der havde taget sine tre sønner, William (7), Sebastian (4) og Nicolai (3) med.

- Som indbygger og bruger af havnen er det her en kæmpestor begivenhed. Udvidelsen af havnen vil bringe masser af optimisme og sætte gang i mange ting, mener han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden