Hjertestartere i sommerhusområde
Det giver øget tryghed, siger grundejerforenings-formand i Hou
Opdateret kl. 09:13
HOU: Med økonomisk hjælp fra Hou Transformatorforenings Fond er det nu blevet mere trygt at være i det store sommerhusområde ved Hou. Pengene fra fonden er brugt til seks hjertestartere, som er placeret i området.
- Da grundejerforeningerne i området fik mulighed for at søge om økonomisk tilskud fra fonden, var vi enige om, at vi selvfølgelig skulle have hjertestartere, fortæller Heine Sørensen, formand for grundejerforeningen Mikkelmark, som omfatter 425 parceller.
- Vi har mange ældre, som bor i deres sommerhus hele året eller en stor del af året - det er nærmest et oldekolle. Hjertestartere betyder ekstra tryghed, og det er vel også med til at gøre vores område endnu mere attraktivt, siger Heine Sørensen.
Han tilføjer, at grundejerforeningen nu er i fuld gang ned at etablere en sms-kæde hos beboerne i området, som skal sikre, at hjertestarteren hurtigt kommer i brug, når behovet opstår. De personer, som er med i sms-kæden skal også på kursus.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.