Hjørring

Hjørring-virksomhed vokser

Jysk Firmatøj opkøber JTE Erhvervsbeklædning

Viggo Krath, Jysk Firmatøj. Privatfoto.
Viggo Krath, Jysk Firmatøj. Privatfoto.

Opdateret kl. 13:23

HJØRRING: Jysk Firmatøj med hovedkontor i Hjørring har som en del af en større vækststrategi opkøbt JTE Erhvervsbeklædning pr. 1. september i år

- JTE Erhvervsbeklædning er beliggende på Mileparken i Skovlunde og firmaet er med koncept og vareudvalg meget tæt på Jysk Firmatøjs - så de passer godt sammen ledelses- og personalemæssigt. Virksomheden vil blive styret fra Jysk Firmatøjs hovedkontor i Hjørring, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Jysk Firmatøj overtager med handlen også forhandlingen af det svenske arbejdstøjmærke Jobman Workwear.

- Dette betyder, at vore kunder nu køber direkte fra den danske afdeling af Jobman Workwear, oplyser Jysk Firmatøj.

Viggo Krath etablerede Jysk Firmatøj i 1988 under navnet Nordjysk Erhvervsbeklædning. Virksomheden voksede sig hurtigt større og overtog Gre-ta Konfektion i Herning, uniQform i Kolding, Trademark i Hadsund, Liza-bell i Støvring, Torp Profil i Aalborg og nu JTE Erhvervsbeklædning og agenturet for Workman.

Med disse opkøb rækker aktiviteterne langt udenfor Nordjylland og Jysk Firmatøj er derved landsdækkende - med afdelinger i

Hjørring, Aalborg, Kolding og nu København.tn

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden