22-årig dømt for at have børneporno
Fik mildere dom på grund af ung alder og pletfri straffeattest
VENDSYSSEL: En 22-årig mand er blevet idømt 60 dages betinget fængsel for besiddelse af flere hundrede børnepornografiske billeder og film.
Det oplyser anklager Birte Fogh.
Den 22-årige blev sigtet i sommeren 2017, efter politiet havde fået en anmeldelse om, at han var i besiddelse af børneporno.
På hans adresse fandt man 870 billeder og 37 fil, hvilket han også tilstod i Retten i Hjørring.
Den 22-årige er ikke tidligere straffet, og sammen med blandt andet hans unge alder, var det formildende omstændigheder, da retten udmålte straffen, fortæller anklageren.
Den 22-årige modtog dommen.