Mand kvæstet i arbejdsulykke - faldt ned på betongulv

Ulykken skete mandag eftermiddag under nedrivningsarbejde i Vrå

Peter Witten peter.witten@nordjyske,dk
Nedrivning af det tidligere slagteri i Vrå er i gang, men mandag gik det galt. Arkivfoto: Bente Poder
Ulykker 12. marts 2018 16:21 - Opdateret 13. marts 2018 15:44

VRÅ: En 24-årig mand fra Letland blev mandag eftermiddag alvorligt kvæstet ved en arbejdsulykke på den gamle slagterigrund på Voldgade i Vrå.

Nordjyllands Politi blev alarmeret om ulykken kort før kl. 15.

Ifølge politiet var manden i gang med nedrivningsarbejde, hvor såkaldte betonkassetter skulle fjernes. Men pludselig faldt han 8-10 meter ned på et betongulv.

- Han er kommet alvorligt til skade, siger vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

Den 24-årige er bragt til sygehuset i Hjørring, hvor han straks kom på operationsbordet.

Årsagen til arbejdsulykken er p.t. ukendt.

Arbejdstilsynet har undersøgt ulykkesstedet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...